Bidraget til samfundsøkonomien

Da jeg hentede Berlingske Tidende i postkassen i morges, kiggede jeg mod syd-øst, hvor Aalborg Portland fylder en del af horisonten. Min tanke var, hvormeget virksomheden egentlig bidrager til dansk økonomi. Sikkert er det, at virksomhedens betydning for Aalborgs økonomi er dalet, bl.a. som konsekvens af helt nødvendige moderniseringer og effektiviseringer af produktionsanlæg. Derfor fylder den alligevel, som en by i byen, en mastodont, der gennem mange år har præget Aalborg. Mere interessant er det, at en undersøgelse fra Epinion for Radius er forsidestof på Berlingske Business i dag. Vi vil have skat fra virksomheder, hvor den populære antagelse, at virksomheder ligesom personer bidrager til samfundet gennem betaling af skatter, diskuteres. Dansk Industri konstaterer ... der er skabt et meget negativt billede af, at selskaber ikke betaler skat i Danmark. Det forslås af KPMGs Martin Nielsen, at virksomhederne løfter agendaen væk .. viser[r] virksomhedernes samlede samfundsbidrag... en virksomhed betaler også personskatter, moms og afgifter. En kommunikationsekspert er skeptisk overfor opgaven, men jeg tænker, at der ligefrem kan opstilles et regelsæt, så der sikres sammenlignelighed på tværs af virksomheder. Er det mere direkte bidrag man medregner, i hvilket omfang er afledte effekter gennem leverandører inkluderet. Skatten på virksomheder er mere uinteressant i et moderne informationssamfund, der i stort omfang lever af at omsætte serviceydelser, og skal blive bedre til dette for at være konkurrencedygtigt. I Storbrittanien benyttes begrebet Total Tax Contribution og PWC påpeger, at mange virksomheder i Danmark allerede er opmærksomme på at synliggøre bidraget til samfundsøkonomien. Ser man nærmere på Radius undersøgelsen er virksomheders evne til at skabe jobs, den vigtigste variabel i forhold til at danskerne ser positivt på virksomheder, mens direkte skattebetaling kommer ind på en anden plads. Arbejdspladser og skat er de dominerende faktorer. Istedet for at arbejde negativt med virksomheders skattebetaling, som mere skyldes psykologi vi alle kan forholde os til, når vi modtager en lønseddel, kan fokus flyttes til jobskabelse og bidrag til samfundsøkonomi gennem f.eks. personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, ansattes totale skattebidrag. Mange tal er allerede tilgængelige for virksomheder og forskere i diverse registre, hvilket kan lette en række sammenligninger. I disse dage diskuteres både trepartsforhandlinger og skatteomlægninger, mange af lønmodtagernes og industriens interesseorganisationer er begyndt at have en mere nuanceret fornemmelse af, hvordan vi skaber dynamik og positiv vækst ved at ændre fokus. Der er miljøregnskaber og etiske regnskaber, her er en kærkommen lejlighed til at kvantificere en meget omdiskuteret størrelse og skabe større fælles forståelse. I Sverige gennemførte de for nogle år tilbage en større skattereform med succes - mig bekendt, taler de derover ikke om ultraliberalisme i den sammenhæng, og lever vistnok stadig ret civiliseret. Vi kunne måske her i landet begynde i det små og indføre regelsæt for opgørelser over virksomheders samfundsbidrag. En række variable såsom lønmodtageres personskat og arbejdsmarkedsbidrag er let tilgængelige højkvalitetsvariable.

Comments

Popular Posts